Antiquiteter

P.A. Hytteballe - Nørregade 33 - 5000 Odense C - Tlf. 66 12 77 07

Kähler gulvvase

Gulvvase fra Herman A. Kähler. Højde 48,5 cm og diameter 39 cm. Fremstillet ca. 1940 i den specielle teknik scraffito, som er at man ridser mønster i leret i stedet for glasuren. Teknikken blev udviklet fordi man ikke kunne skaffe matrialer under og efter besættelsen. Herman August Kähler, 1846-1917, dansk keramiker. Kähler var i Næstved fra 1872 til sin død leder af et af Danmarks betydeligste keramiske værksteder, grdl. 1839 som kakkelovns- og pottemagerværksted af hans far, Christian Herman Kähler. Under H.A. Kähler blev fremstillingen af kunstnerisk formgivne lervarer central. Der eksperimenteredes med nye glasurer, fx en rød lustre, som blev præmieret på Verdensudstillingen i Paris 1889. Fra 1888 knyttedes Karl Hansen Reistrup (1863-1929) til værkstedet, 1890-91 Th. Bindesbøll, 1893-1948 Svend Hammershøi og 1913-41 Jens Thirslund. De skabte originale keramiske produkter, der bidrog til den internationale berømmelse. Under Herman H.C. Kählers ledelse blev det dekorativt frit løbende hornmaleri i blå, grønne og brune farver på blank, gullig glasur taget op med stor kunstnerisk succes, og i perioden til 1974 under brødrene Herman J. og Nils Kähler fornyedes produktionen, bl.a. med stentøj. Senere har Næstved Kommune og andre ejere genoptaget keramikproduktionen og indrettet en historisk samling af Kählerkeramik. Vare nr. 100585.

Solgt


[flere fotos]

Medlem af Antikvitet.net & KAD Design ©2008 Hytteballe Antikviteter & Pixed Interactive